Gennemgang af vores kundeapp


Enkel, brugervenlig app letter jeres dagligdag

Som et supplement til vores telefonsystem har vi udviklet en skræddersyet app til vores kunder, som taler sammen med telefonsystemet og vores onlineprogram MyTopCall. Det betyder, at I på en superenkel og overskuelig måde kan håndtere de beskeder, I modtager fra os direkte fra app’en. Og at jeres medarbejdere nemt og hurtigt kan holde deres kalendere opdaterede, så vi sikrer, at vi til enhver tid kan viderestille opkald og sende beskeder til jeres rette medarbejdere.

OPLEV ET NYT, UNIKT OVERBLIK OVER JERES BESKEDER, OG HVOR NEMT DET ER AT OPLYSE, HVORNÅR I ER FRAVÆRENDE

Vi er meget stolte af det kvantespring i enkelhed, som vi kan tilbyde jer med vores nye app og håber, at I vil gøre en stor indsats for at bruge app’en i jeres virksomhed.


  • Håndter beskederne fra os hurtigt og effektivt

    Vores app gør det muligt for jeres medarbejdere at se en overskuelig oversigt på deres mobiltelefon over de beskeder, som de hver især har modtaget fra os. De kan markere beskederne som læste eller ulæste, så de hele tiden har overblikket over, hvilke beskeder de mangler at håndtere. Herudover kan de svare på beskederne, sende dem videre internt hos jer eller ringe/sms’e til folk direkte ud fra beskederne.

  • I kan selv bidrage til, at vi betjener jeres kunder bedre

    Vores app gør det supernemt for jeres medarbejdere selv at opdatere deres kalendere på deres mobiltelefon, når de er syge, til møde eller på ferie og at kommunikere til os, hvem der i så fald skal have deres opkald eller beskeder. På samme måde kan de markere, når de går til møde og oplyse, hvem der overtager deres opkald og beskeder, mens de er væk.

Da jeres opdateringer i app’en reflekteres i vores telefonsystem med det samme, har vi altid det korrekte billede af, hvem i jeres organisation der skal have hvilke opkald og beskeder. Det gør os i stand til at viderestille opkald og sende beskeder til de rigtige personer hos jer og på den måde betjene jeres kunder hurtigt og fejlfrit. Vi er ikke i tvivl om, at det vil løfte kvaliteten, fordi I med vores nye app vil kunne opdatere jeres kalendere så meget nemmere og derfor i højere grad vil få det gjort i praksis.
Image